I den knap 100 år gamle bygning står cafévinduet åbent, og ud kommer et glas koldt hvidvin. 
Der dufter af friskbagt chokoladekage, og frem titter sensommer solen. De hyggelige cafeborde står langs åen, som i bunden af parkteateret forsætter ned i Ådalen. 

“Vi har mange drømme for Parkteateret” siger Sidsel, imens hun begynder at vise os rundt. 
Fremtidsdrømmene er mange, og dem skal vi nok komme tilbage til. 

Men først starter vi med drømmen, der startede det hele. 
I 2016 købte Claus og Karen Parkteateret, med drømme om at skabe et kulturelt samlingspunkt i hjertet af Frederikssund. Parret bor stadig i selv samme bygning, og det eneste der bryder deres privatliv og det kulturelle rum, er det teaktræsskilt der hænger med ordene “privat”. 

Det er tydeligt at mærke den kærlighed som Karen, Claus og en masse frivillige ildsjæle dagligt lægger i Parkteateret, og alt det det indeholder. Sidsel fortæller også, at uden frivillige ildsjæle var Parkteateret aldrig blevet til det, vi kender i dag. Da parret købte ejendommen i 2016, var det stort set til nedrivning, men med respekt for ejendommen, kulturen, drømmen og med god hjælp fra frivillige står Parkteateret i dag smukt og brugbart. 

Man fornemmer klart den respekt, der er lagt i renoveringen. I toppen af parkteateret bestyres biografen, og på væggen hænger det gamle teknikskab. I skabet hænger stadig et ældre papir, der viser de 8 trin, der skal til at starte biografen. “Vi har ladet det hænge, som et klenodie til fortiden” siger Sidsel. 

At gå rundt på teateret er på mange måder som at træde ind i en tidsbobbel. Alt er renoveret med respekt for stil og fortid. På badeværelserne får vi vist toiletdørene med indgraveringer i, dørene er blevet genbrugt fra Fioma bygningen. 

Teateret bruges dagligt, og til mange forskellige formål. Biograf, Egensteater, Comedy club, Børneteater, Undervisning og meget mere. Men muligheden for at lokale og virksomheder kan leje sig ind er der også. 

I caféen får vi (endelig) serveret den chokolade kage, der har duftet så skønt, og vi sætter os igen udenfor langs åen. Sidsel fortæller, at der er blevet bevilget et mindre tilskud til at undersøge mulighederne for at bygge ud bagerst på bygningen. Ideen om at børneteateret også kunne foregå på de grønne arealer luftes. 

Som vi sidder der, er vi glade for, at LA i weekenden har arbejdet fir tilskuddet til Parkteateret. 
For parkteateret er så meget mere end et egnsteater – og de store synergier opstår i meget af det arbejde, de laver. Især i samarbejdet med lokale skoler, institutioner og den social økonomiske fokus de har, når de inkludere mennesker, som ikke kan fungere i de traditionelle firkantede rammer. 
Der er også tildelt mere end kr. 2 mio. fra A.P. Møller Fonden, øremærket til at vores Parkteatret kan være tovholder på en landsdækkende teateraktivitet. 

I LA tror vi på at skabe sammenhæng og helhed, og vi tror på at lokale ildsjæle og samarbejde på tværs af kulturelle tiltag skaber den nytænkning, som gør Frederikssund til et attraktivt sted at bo, være og leve i. 

Derfor knoklede LA for at bevare Parkteatret som Egnsteater…., og det lykkedes vi heldigvis (også) med.