2023 blev et trist år for iværksættere i Danmark.
Over 3000 virksomheder måtte dreje nøglen om, det højeste antal konkurser siden 2010. Det har ikke kun kostet os en masse talentfulde iværksættere, men også 14.800 fuldtidsjobs.
De udfordringer, iværksættere står overfor, er mange: efterdønningerne af COVID-krisen, store rentestigninger og mindre vækst på eksportmarkederne.
Men værst af alt er det massive bureaukrati, som kvæler de gode ideer, før de overhovedet får en chance.
Jeg har selv prøvet det. Da jeg åbnede mine caféer, blev jeg hurtigt fanget i en labyrint af afgifter, regnskaber og rapporter.
Små virksomheder har ikke ressourcerne til at håndtere den slags administrative byrder.
Hvis vi vil se flere succesfulde iværksættere i Danmark, skal vi lette de bureaukratiske krav. Vi skal skabe et miljø, hvor gode ideer kan blomstre, og hvor iværksætterne kan fokusere på at drive deres forretninger fremfor at kæmpe med papirarbejde.
Læs min artikel i Børsen i dag: Her.