Det er en blæsende kold onsdag morgen. Klokken er 8, og vi er mødt op hjemme hos det ene bestyrelsesmedlem i Liberal Alliance Frederikssund. Det er Michael, som har inviteret os til Skuldelev, hvor han har åbnet døren til sit smukke gennemrestaurerede hus. Det er placeret i den gamle bydel og har et fundament, der sætter sine rødder tilbage i 1898. Atmosfæren er skøn, og man kan mærke, at huset bærer på 126 års historie. Michael har dækket et dejligt morgenbord. Duen af frisklavet kaffe og rundstykker fra bageren spreder sig og sætter rammen for en god start på dagen, inden vi skal på rundtur.
Efter morgenmaden spadserer vi op til den mere end 180 år gamle præstegård hvor et par høns og sognepræsten Victor Graeser-Greve tager smilende imod os.
Victor har virkelig forberedt sig og deler gavmildt ud af historier En af de spændende fortællinger handler om den gamle danske forfaer Henrik Pontoppidan, der allerede som barn havde sin gang på gården, og hans inspiration indgår i hans historiske landskaber i sine bøger.
Efter vi har sagt farvel til Victor, tager Michael os med på en rundtur i byen.
Vi starter med at køre forbi den nye dagli’brugs, som virkelig er et aktiv for byen. Det er en flot og moderne forretning, hvor man har lyst l at komme, og det er virkelig en opgradering i forhold til den gamle Brugs.
Vejen går også forbi Skuldelev Ås, som er et højdedrag bestående af 5 adskilte bakker. Åsen er en af landets bedst bevarede og i særdeleshed et stykke unik natur, som med sine 26 meter rager højt op og giver grundlag for områdets smukkeste udsigter Til hele Hornsherred og Roskilde Ford.
Vores tur slutter ved Skuldelev Havn, der drives af Skuldelev Bådelaug, som står for vedligeholdelse af området samt bevarelse af miljøet. Og miljø er der masser af. Solen er nemlig begyndt at titte frem, og vejret er blevet lunere.
Vores rejse “100 dage i Frederikssund” virkelig været en vigtig og begivenhedsrig dag, som har givet os et dybere indblik i vores kommunes små perler. For hver lokal “rejse” vi kommer på, bliver vi mere integreret i vores kommune. Oplevelser, vi ikke ville være foruden. En stor tak til Sognepræst Victor Graeser-Greve for at sætte tid af til sine sognebørn.