Mental load-debatten er oppe igen, og jeg synes, det er på tide, at vi tager en dyb indånding og stopper med at pille i vores egen smukke navle. Forældreansvar, ægteskab og livet generelt kan til tider være svært – trust me, I get it. Jeg jonglerer selv en travl hverdag med tre børn og alt, hvad det indebærer. Men ligesom ligestillingsdebatten til tider kan mangle nuancer, tror jeg også, at denne debat har brug for lidt mere dybde og nuancer fra “virkelighedens felt.”
Mental load er efter min mening et produkt af tre nutidige tendenser:
- Livet må ikke være eller føles svært.
- Forældre- og ægteskab skal passe ind i et glansbillede.
- Mental load-indehaverne laver en kollektiv ansvarsfralæggelse.
Det er virkelig ærgerligt, for vi kommer først videre, når vi begynder at tage fat i kernen af problemet. Nemlig, at vi allesammen selv har et ansvar for at sige til og fra – både i vores ægteskab, erhvervsliv og forældreskab.
Hvis du har for travlt? Skru ned.
Hvis du har for få penge? Omlæg din livsstil.
Hvis du mangler hjælp? Bed om den.
Hvis du ikke føler, at du gør det godt nok? Sæt dine forventninger ned.
Hvis du synes, jeres forældreskab er skævt fordelt? Tag en snak med din partner.
Alle valg i livet er et spørgsmål om et til- og fravalg. Men mest af alt bliver vi nødt til at tage ansvar selv. Ansvar kan måske virke skræmmende, men det er også enormt befriende. For med ansvar kan vi selv skabe forandringen, og det er dér, den virkelige frihed ligger.
